tirsdag den 31. marts 2015

Første bluse til Lauritz

Så blev den færdig. Den første hjemmestrikkede trøje til Lauritz. Ret nem raglan fra Lene Holme Samsøe. Og den var nem. Eller...jeg skulle lige læse opskriften nogle gange for at være sikker på, hvad det egentligt var der stod jeg skulle gøre, og det var altså ikke hele tiden lige nemt. Nu er jeg jo stadig lidt en novice når det kommer til strik, så det kan jo sagtnes have noget med det at gøre. Men øvelse gør mester, ik'?

Der er en lille fejl i bunden af mønstret på brystet, men det er altså en skønhedsfejl som jeg har "pyttet" (læs:pyt med det). Jeg opdagede det først da jeg var ved at være færdig med kroppen på blusen, og da den strikkes oppefra og ned...jamen så var der lige en kende for meget der skulle trævles op igen, så jeg pyttede.

Den er lidt stor til ham, selvom at det er en størrelse 4 år, men han er jo heller ikke den største, men jeg er ret tilfreds med den. Klapper mig selv på skulderen. Det er faktisk også det første større projekt, som jeg har strikket. (Altså hvis vi ser bortfra Cille-blusen som stadig ikke er færdig). Men bestemt ikke sidste og jeg har allerede planer om de næste projekter. Så måske jeg snart skulle få opdateret min 12 months of knitting. Det er vidst på sin plads.

Og nu til billederne.












tirsdag den 10. marts 2015

Når man pludselig bliver i tvivl og alt går i stå

Det er hvad der er sket med min Cille-bluse. Jeg er gået fuldstændigt i stå. Jeg har lavet hele rygstykket og over halvdelen af forstykket, så det er ikke fordi, at man kan sige, at jeg ikke har lavet noget. Men jeg er pludselig blevet helt vildt i tvivl om farverne på det garn jeg har valgt at bruge.



Jeg ved ikke hvorfor jeg pludselig er blevet i tvivl. Jeg elsker farverne. Begge to. Men er begyndt at tænke, at jeg måske bare skulle have lavet blusen i en af farverne, og så en anden bluse i den anden farve. Jeg er pludselig blevet bange for, at den ender inde i skabet, og aldrig bliver taget ud igen. Og det er da noget af det mest ærgerlige, når man nu har brugt så meget tid på at strikke en flot bluse, i noget lækkert garn.

Jeg går virkelig, at overvejer, om jeg skal pille det hele op igen, og så starte forfra...i en farve. Hvad syntes du, at jeg skal gøre?

En ting er helt sikkert, der går lang tid før jeg kommer videre med den, sådan som det er nu. Jeg kigger på garnet og det igangværende forstykke, tæt på hver dag. Det er ikke pakket væk. Men jeg tager fat i noget andet i stedet for. Om det er en hurtig lille hue til Mathilda eller en anden lille ny, eller et væld af suttesnore, bare ikke blusen. Så derfor må jeg nok også lige tage mine 12 months of knitting projekter op til revision, i og med at vi skriver midt marts, og januar-projektet endnu ikke er færdigt. Men det må jeg lige tænke lidt mere over.

Jeg har f.eks. lige gået igang med en trøje til Lauritz. Jeg har i lang tid, gerne ville lave en hjemmestrikket trøje til ham. Det skal ikke kun være lillesøster der får hjemmestrik, selvom han dog også har fået flere hæklede tøjdyr. Men det er bare ikke det samme.

Så nu er jeg startet på at strikke "Ret nem raglan" fra Lene Holme Samsøes "Børnestik på pind 3,5-4.

Der er to forskellige udgaver af den. En med striber og en med en trekant på brystet og en stribe nedad ryggen. Jeg havde lidt svært ved at vælge hvilken jeg skulle starte med, da de begge er ret lækre. Men det blev den med trekanten først.




Jeg har valgt at bruge garn fra Permin. Det er ikke et mærke jeg kender, eller har strikket i før, men det var en rigtig fin farve, og det føltes ret lækkert. Garnet består af 50% uld, 30% silke og 20% nylon. Det er måske ikke det klogeste med silke til et drengebarn i børnehave alderen, men det vælger jeg at lukke øjnene for. Han er som udgangspunkt, faktisk ret god til, at passe på sit tøj. Og hvis det går helt galt, jamen så har jeg da lært det, til når jeg strikker udgaven med striber.



Jeg er allerede i fuld gang, så den er klar til at komme med til Strikketræf på Cafe Retro, på onsdag. Skal du med? Strikketræffet er arrangeret af Katharina Müller, der har bloggen Woollenaffairs, og afholdes den 2. onsdag i hver måned. Det er super hyggeligt og der bliver udvekslet en masser erfaring, mærket på garn og så er det hyggeligt, at se fremgang i de projekter folk har med. Du kan tilmelde dig her




Portræt 10/52 - 2015

Så fik vi endelig samlet og afprøvet sansegyngen, som Mathilda fik til jul. Lauritz hjalp mig med, at samle den, og skulle da også være den første til at prøve. Liggende, på ryggen, på maven, på siden, siddende. Snurre rundt og gynge frem og tilbage. Den er godkendt.



Der er næsten ikke noget bedre end at gynge. Mathilda elsker det, og jeg elsker at høre hendes lille grin, når det kilder i maven på hende.



De skulle da også have en tur på den nye gynge sammen.



Portræt 9/52 - 2015

Altid i hopla, og selvom man er på vej til børnehave på cykel, så skal der da lige være tid til en hurtig gyngetur.



Så blev den lille trut 9 måneder. Som tiden dog flyver afsted. Hun kryber rundt og er hurtig som en ninja, og stiller sig op ad alt nu. Så nu skal jeg for alvor til, at passe på strikketøjet. Det er nemlig et hit at pille ved.