Dagene og ugerne er fløjet afsted, og har været fyldt med fejringer, sygdom, strik og udvikling. Så jeg skylder et par ugers portrætfoto-indlæg. De kommer lige rap efter hinanden, og så skal I bestemt ikke snydes for et indlæg (eller to) om strik.
Morgen-hygge i mors store vamsede strik. Der er næsten ikke noget bedre, når hænderne forsvinder ind i ærmerne, og man næsten kan slæbe blusen hen ad gulvet, fordi den er så lang. Jeg husker det selv fra da jeg var barn. Der var bare noget ekstra hyggeligt over det, at låne morfars t-shirt og bruge som natkjole, eller at blive svøbt ind i mors bløde bluse eller tørklæde. Et tørklæde der kunne sende den dejlige, trygge og genkendelige duft af mor, helt ind under huden. Hvis tørklædet ikke varmede nok, så gjorde duften lige det ekstra.
Endelig går det fremad. I lang tid har Mathilda kunne komme omkring, men kun ved at skubbe sig baglæns. Til stor frustration for den lille dame. Nu kom dagen, hvor hun knækkede koden, til at kunne trække sig frem. Hun gør det liggende på maven, men også når hun sidder. Hun er så stolt, og griner og smile, om muligt, endnu mere end hun plejer.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar