fredag den 2. januar 2015

Et år er gået og vi tager hul på ét nyt

Det føles som vinden der kom susende, og efterlod alt som før, dog med enkelte tilføjelse og ændringer til det der allerede var.

Året der gik. Vi er her stadig alle sammen. Men året bragte en tilføjelse til familien. Vores underskønne Mathilda. Mathilda med det milde, glade væsen. En smittende latter og et smil ligeså.

Det er sjovt som man tænker tilbage på tingene der er sket. Det første man (i hvert fald jeg) kommer i tanke om er ofte de materielle ting eller i hvert fald fysiske ting der er sket, man kommer i tanke om. Ellers har den ene dag, "bare" taget den anden, og vi har egentligt ikke oplevet det store i år. Men selvfølgelig har vi det. Ellers ville der jo heller ikke have været særlig meget at skrive om.

December har været travl. Meget travlt. Og med en "ny" baby, en hoppende glad dreng og alle traditionerne der er i december, er tiden bare fløjet afsted, hvilket har resulteret i absolut ingen indlæg her på bloggen. Så for at slutte 2014 af, vil jeg lade billederne nedenfor, tale for sig selv.

Farvel 2014, du var et dejligt år. Jeg har grædt og jeg har grinet. Jeg har desværre måtte sige farvel til en rigtig dejlig kvinde, som på trods af den lange afstand, altid haft og stadig har en helt speciel plads i mit hjerte. Heldigvis har jeg også kunne byde nye velkommen. Velkommen til verden, velkommen til at være den del af mit liv, min familie, min verden.

Jeg er ikke så god til det med nytårsforsæt. Man skal gøre noget fordi man gerne vil gøre noget, og ikke fordi ét nyt år starter. Lidt på samme måde som en slankekur eller rygestop (efter min mening) ikke skal starte på en mandag. Hvorfor vente til mandag (eller "imorgen") når man kan starte idag. Du har jo allerede taget beslutningen, så hvorfor udskyde "starten"?

Men det jeg godt kan lide ved nytår, er nytårs-reflektioner. Hvad er der sket, er jeg glad eller tænker jeg, at det kunne jeg godt ønske var sket på en anden måde. Og selvfølgelig, om der er noget jeg godt kunne tænke mig at lære eller blive bedre til.

Jeg vil meget gerne blive bedre til at strikke. Jeg syntes, at det er så hyggeligt og afstressende at strikke. Jeg hækler en del og på det seneste har jeg fået strikke også. 2015 skal byde på flere strikke projekter. For at sikre mig, at det også kommer til at ske, vil jeg lave et 12 months of knitting projekt, med et strikke-projekt om per måned. Jeg vil skrive om månedens projekt her på bloggen, og vise billeder af hvordan projektet skrider fremad, og selvfølgelig det endelige resultat. Jeg har endnu ikke fuldt besluttet mig for alle 12 projekter jeg skal lave endnu, men mon ikke det falder på plads inden for kort tid. Når jeg har besluttet mig for alle 12, så vil jeg præsentere dem for jer.

Jeg vil stadig lave indlæg med ugentligt portrætbilleder af ungerne. Jeg er meget glad for portræt-indlæggene. De viser virkelig den udvikling der sker uge for uge, så dem stopper jeg ikke med.

Og med et godt nytår til jer der læser med, er det nu tid til billed-spam.

"Jule"-hygge med mødregruppen med mænd og alle vores unger

Årets juledekoration in the making

Peberkager skal der til når det er jul

Lauritz hjælper farmor med at drysse flormelis på de hjemmelavede æbleskiver

Lauritz i fuld firspring op på loftet med risengrød og saftevand til nissen på loftet

Et honningkagehus er det også blevet til i år. Dyb koncentration fra  dekoratøren

Nisse-streger på Lauritz værelse

Godnathistorie for husets små nisser

2. advent og juletræet pyntes...i nattøj selvfølgelig

Julekjole blev færdig, og den blev så fin.

...jeg tog mere en 150 billeder til årets julekort. Elsker ELSKER digitalkamera og har dyb respekt for min mor, der har taget julebilleder af mine søskende og jeg hvert år, siden jeg blev født

Selvfølgelig knækker der en skrue i klapvognen, nu når der skal købes julegaver

Mathildas første møde med Julemanden, heldigvis uden tårer, men med en masse undren  og stirrende øjne

December (eller hele efteråret faktisk) har budt på et utal af uindbudte gæster i form af lus. Lauritz har åbenbart arvet det fra mig...lus elsker hans hår


Juleaften holdt vi i år, hos mine forældre
Julemanden kom også på besøg i år

Små luffer til Johnsen-tvillingerne i julegave


Årets første sne, var også Mathildas første oplevelse med sne

Lige inden det nye år starter, lærte Mathilda at sidde selv og en lille tand tittede frem i undermunden

Godt nytår







Ingen kommentarer:

Send en kommentar