søndag den 12. januar 2014

Lang tid siden...

Jeg har ikke været herinde siden den 3. oktober 2013. Det er lang tid siden. Meget længere end jeg egentligt havde tænkt mig.

Det har både været selvvalgt og tvang. Eller tvang og tvang. Manglende overskud til noget som helst overhovedet. Det overskud som jeg normalt syntes, at jeg har masser af, blev tyvestjålet af en lille spunk. En lille spunk der gemmer sig i sin hule. Idag er jeg 21 uger henne. Der er masser af liv og glade dage- Der bliver sparket og hoppet og danset og maven får en masse kærlighed af den kommende storebror. Det er så fantastisk. Han er så kærlig og omsorgsfuld, mit hjerte smelter når han skal kysse lillesøster i maven godnat.

Men, når nu et nyt år er startet, så er det måske en rigtig god ide, lige at få afsluttet sidste år først. Så alle de indlæg og billeder der har kørt rundt inde i hovedet på mig siden 3. oktober, de skal ud i det fri. Ud til jer. Men for at jeg ikke skal bruge de næste mange dage på at skrive og i skal bruge en masse tid på at læse gamle tanker, så har jeg forkortet de sidste 3 måneder til en masser billeder og lidt færre ord.

Vi starter fra hvor vi slap...

Lauritz fødselsdag 5. oktober 2013 - 3 år, stor dag. Hele familien var samlet og selvfølgelig var Lauritz' bedste venner også med. Det var også denne dag, at vi fortalte, at Lauritz skal være storebror.


Pludselig mente Lauritz, at det var tid til at sende sine sutter til Julemanden...en fredag aften 5 minutter til godnat og sov godt. Øh, jamen så er det da bare om at komme afsted til postkassen, før han fortryder. Han var bare mega sej. Han var en smule ked da han skulle sove, men efter 2 minutter sov han. Og det fortsatte de efterfølgende nætter. Pludselig...ingen snak om sutter længere. Han er bare så nem...det må komme igen når han bliver ældre. Det er simpelhent for godt til at være sandt.


Så blev det Halloween. Lauritz skulle være mumie. Jeg var noget spændt på, om han ville have masken på, og om han ville blive bange. Men nix nix. Maske tjek og ingen bangebuks gemt i ham.


Tid til den årlige Hubertusjagt. Lauritz elsker det. Vi, ham og jeg, har været til Hubertusjagt siden han blev født. Det er bare en god måde at komme ud og opleve. Lauritz peger, og kalder på hestene, klapper og griner højlydt. Han bruger al sin energi, og er fuldstændig færdig når vi tager hjem. God kombination af frisk luft, fysisk aktivitet og spænding. Skønt.


Den første scanning af den lille spunk. Da vi var til nakkefoldsscanning med Lauritz fik vi en rigtig høj risiko, 1:11. Jeg skulle derfor have foretaget en moderkagebiopsi og vi var igennem en forfærdelig ventetid. Det var bare ikke noget vi havde lyst til at opleve igen. Det var heldigvis en rigtig god scanning og vi fik en lav risiko, 1:6351. Det var bare så dejligt at se den lille spunk havde det godt.



I december skulle der, traditionen tro, bages brunkager og vaniliekranse, og vi fik bagt en ordentlig bunke. Lauritz valgte hvilket juletræ vi skulle have i år og var også med til at pynte det. Det havde han glædet sig til. Julenissen, som bor på loftet i december, og holder øje med om Lauritz opfører sig pænt og lægger gaver i nissehuen ved pejsen, hver søndag.

Lauritz og jeg holdt fri den 23. december og tog i Tivoli. Lauritz ville bare så gerne møde julemanden og fortælle hvad han ønskede sig til jul, så det måtte vi hellere. Han kunne næsten ikke stå stille da vi stod i kø, men han var meget stille, da han endelig sad ved siden af julemanden. Men han fik stolt fortalt at han ønskede sig en trompet. Han prøvede også karrusellen, flyvemaskinerne og veteranbilerne...helt alene. Han var stolt stolt. Min store dreng. Efterfølgende skulle vi hjem til Lauritz mormor og morfar og spise risengrød- Lauritz fik rigtig hygget med sin lille fætter Marius. Han elsker at give ham kys og kram og sidde med ham. Så dejligt.




Juleaften skulle holdes i Kalundborg. En rigtig dejlig juleaften. Lauritz nød det i fulde drag og lavede en masse ballade med sine kusiner. De var især gode til at lege pirater og lege fangeleg.



 Ventetid kan være forfærdelig når man ikke er særlig gammel. Tiden går så langsomt. Så nytåraftens-dag blev brugt på legeplads og på at lave kransekage, inden vi kunne tage vores fine tøj på og gøre os klar til fest. Rigtig godt nytår.


Ingen kommentarer:

Send en kommentar