Jeg har klippet Lauritz hår. Og ja...det har jeg jo gjort mange gange før. Men der har det jo bare været en lille smule. Nu er det VIRKELIG blevet klippet.
Jeg skal vidst lige bruge et par dag til at vende mig til det....måske jeg fortryder imorgen...men så er det jo for sent.
Sidste gang jeg klippede ham korthåret var i maj sidst år. Det var forfærdeligt, og jeg tror at vi begge har fået traumer af oplevelsen.
Jeg brugte trimmeren, det er jo lidt nemmere når det skal være kort. Men Lauritz gik fuldstændig amok. Hylede og skreg og græd...men jeg kunne jo ikke rigtig stoppe, for jeg havde jo trimmet en hel stribe op i nakken på ham. 'Amen det var jo totalt mareridt. Han sad hos Mark og græd og græd og snotten løb så Mark var smurt ind i snot. Det var lige så han sad og hiksede af gråd.
Og nu, bare da jeg tog trimmeren frem. Nej nej nej...jeg kan ikke lide den. Og gråden lå allerede lige under overfladen. Puhh fik total angst-sved-anfald på 2 sekunder. Ned i skuffen med den og frem med saksen.
Det blev okay...men jeg tror seriøst at der går et år, før han bliver klippet kort igen...i hvert fald hvis der er mig der skal gøre det.
Derudover...det er utroligt hvad hår gør. Han ligner jo en rigtig stor dreng nu. Helt forkert. Han er jo kun 2 (hrmm snart 3) år.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar