Lauritz indviede som sagt 2013, med at kravle ud af sin tremmeseng.
Han er faktisk ufattelig god til at blive i sin seng og ikke stå op når vi har sagt godnat. Dog har vi måtte lægge ham op i sengen flere gange, da han bliver ved med at trille ud på gulvet.
Nu er han seng ikke særlig højt over gulvet, men han skal da ikke ligge der midt på gulvet og sove, det er da hverken særlig blødt eller hyggeligt. Så op i seng med ham.
Men så skulle vi jo lige have ham til at blive oppe i sengen. Og når man nu ikke kan sætte en sengehest på den smarte seng han nu en gang har, jamen så må man finde på noget andet. Jeg havde egentligt tænkte mig, at købe et langt stykke af en skummadras og ligge i kanten af sengen. Så havde han noget at støde imod, når han rullede mod åbningen af sengen/tremmerne. Men så, lidt for sjov, prøvede jeg at fortælle ham at han ikke skulle rulle ud på gulvet når han sov, men at han skulle rulle den anden vej. Okay mor sagde han og jeg tænkte..hmm han forstår nok ikke hvad jeg mener, men det var da forsøget værd. Det er nu tre dage siden og han er ikke rullet ned på gulvet siden. Vi siger det til ham når vi siger godnat. Han siger okay og vupti...ikke noget soven-på-gulvet siden da. Det er da vildt mærkeligt. Kan det virkelig være hans underbevidsthed der gør at han nu bliver inde i sengen og ikke ruller på gulvet, eller er det bare et tilfælde at han nu ikke har gjort det i 3 nætter?
De nætter hvor han var rullet ud på gulvet og han vågnede, lå han og kaldte på os. Hjælp far, Hjælp mor. Jeg tror ikke at han kunne finde ud af hvor han var...den lille stakkel. Der er så mørkt i hans værelse så man ikke kan se en hånd for sig, og så at vågne op og konstatere at man ikke ligger i sin seng og der er så sort...uh så ville jeg nok også kalde på hjælp.
Nu må vi se hvorlænge det holder, eller om jeg skal ud og købe en skumstang.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar