fredag den 9. november 2012

Kriller...

Det kilder og kriller i min hals. Jeg er ved at gå ud af mit gode skind..velkommen efterår og hvad dertil hører. Jeg håber at jeg bare kan holde det til halsen og de lidt ømme led man, læs jeg, nu engang får af at hoste.

Det gode er, at jeg har taget mig en hjemmearbejds dag, så jeg kan futte rundt i hyggeligt tøj og være grim og forhåbentligt få det bedre i en fart.

Hvornår er det egenligt tid til at pynte op til jul? Er det for tidligt at gøre det nu? Mange er begyndt at købe julegaver allerede, dog ikke mig,  men kan man så ikke også begynde at pynte op til jul? Nogle gange føles det som om man, igen læs jeg, lige har fået pyntet op, så skal hele molevitten pakkes ned igen.

I år er første gang der skal pyntes op til jul her i huset. Sidste jul boede vi en fremlejet lejlighed, med kun lige de mest nødvendige ting. Tøj, en madres at sove på og rejseseng til Lauritz, en sofa, klap bord og 2 klapstole, 2 tallerkner og 3 skåle, bestik og lide legetøj. Vi var der stort set ikke, men det var rart ikke at skulle bo midt i flytterod og et hus der manglede gulv og varme. Man sætter pris på de små ting og det var faktisk rart ikke at have fjernsyn den måned det varede.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar